Det kinesiske styre slår stadig hårdt ned på fredelige demonstranter
Det er i år 20-året for demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads
i Beijing, som den 4. juni 1989 endte i en massakre på flere hundrede
kinesiske studerende og arbejdere, som fredeligt demonstrerede mod
styrets korruption og med krav om demokratiske reformer.
De fleste
husker nok billederne af den enlige studerende demonstrant, som stod op
imod det kinesiske regime ved at stille sig op foran en kampvogn for at
blokere dens vej. Han var vokset op under et nådesløst undertrykkende
styre og kendte konsekvenserne ved sin handling – og blev et symbol på
frihedskampen.
Da den reformvenlige generalsekretær for det kommunistiske parti Zhao
Ziyang besøgte demonstranterne på Tiananmen Square og viste sympati for
deres sag, blev han frataget alle sine poster og sad i husarrest indtil
sin død for 4 år siden. I anledning af 20-årsdagen for massakren
udgives hans hemmelige erindringer, som modsiger styrets version af
sandheden.
Det kinesiske styre slår stadig hårdt ned på fredelige demonstranter.
På internettet ligger videooptagelser fra sidste år af ubevæbnede
tibetanske demonstranter og munke, som bliver gennembanket af kinesiske
sikkerhedsstyrker eller er døende på grund af ubehandlede skader efter
tortur i kinesiske fængsler.
Kina har i dag i høj grad accepteret markedsøkonomi og opnået stor
økonomisk fremgang. Tankerne om det socialistiske idealsamfund med
lighed for alle er erstattet af ureguleret økonomisk vækst og udvikling
med enorme forskelle mellem rig og fattig til følge. Positionen som
verdens næststørste økonomi anvendes uhæmmet til at lægge pres på
regeringer, som efter Kinas mening, handler imod dets interesser -
specielt i Tibet-spørgsmål.
EU vil gerne stå som garant for friheds- og menneskerettigheder.
Efter
den franske præsidents møde med Dalai Lama i december, som førte til,
at Kina aflyste et topmøde, står EU nu splittet i Tibet-spørgsmålet.
Frankrig er efter kinesisk pres kommet med en meddelelse, som må
forstås sådan, at man som hidtil støtter, at Tibet er en del af Kina,
men fremover ikke vil støtte nogen form for tibetansk uafhængighed. Det
tibetanske ønske om kulturel selvbestemmelse er ellers hjemlet i både
kinesisk lovgivning og folkeretten.
I forbindelse med Dalai Lamas nylige besøg i Danmark, hvor han mødtes
”privat” med stats- og udenrigsministeren, truer det kinesiske styre nu
Danmark med sanktioner.
Kineserne burde tale med Dalai Lama i stedet for at søge at hindre
andre i at gøre det. Det er Dalai Lamas fortjeneste, at den hårdhændede
knægtelse af friheds- og menneskerettighederne i Tibet ikke er
eskaleret i egentlig opstand. Han er således med sin forsoningslinje
garant for en fredelig løsning.
Kina censurerer fortsat presse og
internet samt nægter internationale organisationer og uvildige
journalister indrejse, hvilket indikerer, at internationale aftaler
ikke overholdes.
I vores globale tidsalder er Kina i lige så høj grad afhængig af
omverdenen, som denne er afhængig af Kina.
Vi må ikke give efter for
presset og give køb på vore idealer om demokrati, friheds- og
menneskerettigheder, men må i stedet arbejde for en klar og entydig
EU-linje til støtte for en forhandlingsløsning om kulturel
selvbestemmelse i Tibet, således EU kan fremstå samlet og troværdigt
internationalt og i forhold til Kina.
Hvis vi ikke påtaler kinesisk undertrykkelse i Tibet og Kina, mister vi
al moralsk autoritet til at påtale brud på menneskerettigheder
nogetsteds.
Selvom dette på kort sigt skulle medføre sanktioner, kan det have
positive konsekvenser på længere sigt. Om ikke andet vil vi kunne se os
selv i øjnene.
Offentliggjort 01-06-2009