Det kinesiske styre vedtog i januar måned, at tibetanerne hvert år den
28. marts skal fejre Kinas fulde magtovertagelse over Tibet i 1959 med
den nationale festdag: ”Dagen hvor slaver blev befriet”.
Kina besatte i 1949-51 Tibet, som med sin begrænsede og dårligt
udrustede hær ikke kunne stille meget op imod den kinesiske overmagt.
Efter den tibetanske folkerejsning den 10. marts 1959 og Dalai Lamas
flugt til Indien overtog Kina den fulde magt over Tibet den 28. marts
1959.
Den kinesiske begrundelse for at invadere Tibet var, at man betragtede
Tibet som et tilbagestående samfund, der undertrykte dets indbyggere.
Det må altid være op til et folk selv at beslutte, hvordan det vil
leve, og om det er undertrykt og ønsker forandringer. Ethvert ønske om
forandring må nødvendigvis komme indefra for at være legitimt. Ellers
ville vi få retsløse tilstande og lægge vejen fri for annektering af
fremmede stater og imperialisme efter forgodtbefindende.
Tibetanerne har utallige gange gjort oprør mod det kinesiske styre,
hvilket tydeliggør, at en ”befrielse” aldrig har fundet sted. Det samme
gør den massive og fortsatte kinesiske magtanvendelse.
Tibet må i henhold til folkeretten betragtes som en selvstændig nation,
der er ulovligt besat. FN har i resolutioner helt tilbage fra 1961
bekræftet tibetanernes ret til selvbestemmelse. På grund af økonomiske
og storpolitiske interesser har tibetanerne aldrig modtaget retmæssig
støtte fra det internationale samfund, herunder Danmark.
Konflikten mellem Tibet og Kina stiller spørgsmål ved vores integritet,
hvordan vi forholder os til undertrykkelse, kulturudryddelse og
folkedrab; om medmenneskelighed og menneskerettigheder er noget, der
alene er nedfældet i dokumenter og henvises til ved højtidelige
lejligheder, eller noget som man efterlever i praksis og holder
hinanden fast på.
Kina vil gerne fremstå godt i menneskeretlig henseende og har indgået
mange aftaler om menneskerettigheder, men overholder dem ikke. Styrets
magtfastholdelse er stadig i høj grad baseret på politi og militær,
manipulation og censur; og menneskeliv tillægges ikke større værdi.
Kineserne har ødelagt tusindvis af tibetanske klostre, krænker retten
til kulturel og religiøs frihed og tvinger bl.a. gennem patriotisk
genopdragelse munke til at afsværge deres religiøse overhoved Dalai
Lama. Samtidig støtter Kina muslimske landes forslag om at gøre
religionskritik til en menneskerettighedsovertrædelse.
Den 18. januar
indledtes endnu en 42 dages ”Slå hårdt”-kampagne for at ”rydde op på
uønskede elementer” inden det tibetanske nytår den 25. februar og de
mange mærkedage som følger i marts måned. Tibet er for tiden i en
tilstand af uerklæret undtagelsestilstand.
Den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping udtalte engang, at alt var
til forhandling på nær selvstændighed. Selvom den tibetanske
eksilregering fremlagde en ny demokratisk forfatning allerede i 1963 og
siden 1988 har fremlagt flere forslag til selvstyreordning m.v. har
kineserne ikke udvist nogen form for imødekommenhed.
Den kinesiske
lovgivning indeholder selvstyrerettigheder, men disse er ikke
implementeret i Tibet. Selvom tibetanerne har et folkeretligt krav på
selvstændighed, stiller de sig tilfredse med en selvstyreordning,
hvilket kineserne i egen interesse bør acceptere.
Hvis kineserne oprigtigt anser sig for befriere og bibringere af
demokratiske reformer, ville det være indlysende at lægge spørgsmålet
om Tibets frihed og fremtid ud til det tibetanske folk.
Offentliggjort 02-03-2009