Kinas
overgreb i Tibet har nu stået på i 60 år
For
60 år
siden - den 6. oktober 1950 - invaderede 40.000 kinesiske soldater den
centraltibetanske stat, der indtil da var et uafhængigt land med en
tusindårig
historie. Kina har siden styret Tibet med hård hånd. Hundredetusinder
er døde
som følge af besættelsen og en stor del af Tibets kulturarv ødelagt.
Den
tibetanske befolkning lider i dag under streng politisk
kontrol,
indoktrinering og overgreb mod religionsfriheden.
I
Kina er
den kommunistiske verdensrevolution og tidligere tiders idealisme lagt
på
hylden. Fokus er i dag på økonomisk og teknologisk fremgang. Kina har i
høj
grad accepteret markedsøkonomi og opnået stor økonomisk fremgang.
Kommunister
og en hård kerne af kapitalister lever i en symbiose, hvor de sikrer
hinandens
gensidige overlevelse og ret til at undertrykke befolkningen og groft
udnytte
arbejdere, naturressourcer og miljø.
Kina
har tiltrådt
menneskerettighederne, herunder konventionerne som sikrer folkenes ret
til
selvbestemmelse og suverænitet over deres naturressourcer, men begår
fortsat
overgreb i Tibet og på sin egen befolkning.
Kina
gradbøjer
menneskerettighederne med kulturrelativistiske argumenter, hvor
helheden går
forud for det enkelte individ, og anser menneskerettighederne for
præget af vestlig
tankegang. Men moderne menneskerettigheder er nye for alle kulturer. De
daterer
sig ikke længere tilbage end verdenserklæringen om menneskerettigheder
fra
1948. Under udarbejdelsen deltog endvidere et udvalg af internationale
eksperter, repræsentanter fra alle kontinenter og alle de store
religioner,
herunder ledere som Mahatma Gandhi.
Hvis
menneskerettigheder skal bestå også i fremtiden er det bydende
nødvendigt at
fastholde kravet om universalisme, altså at rettighederne er gældende
for alle
mennesker uanset deres tilhørsforhold. Uden dette udgangspunkt giver
rettighederne ingen mening.
Selvom
kulturer er forskellige, kan basale menneskerettigheder som retten til
liv,
frihed og personlig sikkerhed aldrig fraviges.
FN skal
bestå som garant for frihed, retfærdighed og fred i verden må det
stille krav
til medlemslandene om, at underskrevne konventioner og aftaler
overholdes. Hvis
dette ikke sker, må der falde sanktioner. Det er en trussel mod FN og
den frie
verdens troværdighed, at Kinas overgreb i Tibet nu har stået på i 60
år.
Selv
i
demokratier er det i dag grådighed og kortsigtede økonomiske
dispositioner der
sætter dagsordenen og Kina har med held og økonomisk pression
eksporteret sine
værdier eller rettere mangel på samme.
Danmark
har
de seneste år ved flere lejligheder medvirket til at undergrave FN.
Blandt
andet ved uden FN-mandat at deltage i angrebet på Irak i 2003 og ved
den 9.
december sidste år for første gang at anerkende Kinas suverænitet i
Tibet og
dermed Kinas besættelse af Tibet.
Vi
opnår ikke
respekt ved at sælge ud af vore grundprincipper som frihed, demokrati
og
menneskerettigheder. Dette er Kinas opførsel på klimatopmødet i
København
sidste år et tydeligt bevis på.
Hvad
blev
der af gode gamle danske værdier som anstændighed, integritet samt
respekt for demokratiet,
andre mennesker og deres ret til en værdig tilværelse?
Offentliggjort 04-10-2010