Vor
store nationaldigter H.C. Andersen berører i sine eventyr forhold, som
til alle
tider vil være vedkommende for medmenneskelige forhold.
I
”Den lille Havfrue” drømmer den lille havfrue om den store
menneskeverden, om
prinsen og at vinde en udødelig sjæl. I et forsøg på at opnå dette
indgår hun
en pagt med havheksen for at få en trolddrik, som kan bibringe hende
menneskeskikkelse.
Heksen kræver som betaling det bedste, hun ejer, hendes dejlige stemme,
og
skærer hendes tunge af. Hun må vende sine nærmeste ryggen og gennemgå
ufattelige lidelser, men får til trods herfor aldrig opfyldt sit
hjertes
længsler.
Man
kan så spørge, hvilken relevans dette eventyr har i dag. Rigtig meget
faktisk.
I
sidste uge indgik den danske regering en aftale med Den kinesiske
Folkerepublik
om, at vi fra dansk side vil modsætte os tibetansk selvstændighed.
Danmark har
altid været fortaler for frihed og menneskerettigheder. Denne stemme
forstummer
nu. Prisen for at få genoptaget normale forbindelser til Kina.
Der
har de senere år været en tendens til, at moralske grundprincipper har
måttet
vige for mere pragmatiske økonomiske overvejelser. Spørgsmålet er
imidlertid,
om Danmark ikke på længere sigt ville profilere sig bedre i en
globaliseret
verden ved at udvise integritet og efterleve i handling, hvad vi altid
har
givet udtryk for.
En
af Danmarks største turistattraktioner, billedhugger Edvard Eriksens
skulptur
”Den lille Havfrue”, som siden 1913 har siddet på en sten på Langelinie
i
København, skal nu udstilles i den danske pavillon på
verdensudstillingen Expo
2010 i Shanghai/Kina. Mange danskere har været imod dette.
Set
i lyset af sidste uges aftale med Kina giver det god mening at sende
”Den lille
Havfrue” en tur til Kina. Vi er som havfruen gjort tavse. Symbolikken
er
tydelig.
Offentliggjort 15-12-2009