Det kinesiske styre i Beijing har besluttet, at Tibet hvert år
den
28. marts skal fejre, at det kinesiske militær besejrede Dalai Lama og
hans ”oprørere” for 50 år siden.
Kan en besættelsesmagt påføre
et annekteret land større ydmygelse, end at påtvinge det at gøre datoen
for dets besættelse til national festdag?
Markeringen af Tibets
endeligt kaldes af styret i Beijing for ”dagen hvor slaver blev
befriet”. Hvad bliver det næste. Skal massakren på Den Himmelske Freds
Plads den 4. juni 1989 danne grundlag for ”dagen hvor 1.000 studerende
fandt fred”?
Tibet var en selvstændig stat indtil den kinesiske invasion i 1951.
Den
10. marts 1959 begyndte en folkerejsning af frygt for, at kineserne
skulle bortføre Dalai Lama. Den 17. marts 1959 flygtede Dalai Lama til
Dharamsala i Nordindien, hvor han dannede den tibetanske eksilregering.
Efter nogle dages blodige kampe mistede Tibet den sidste rest af
selvstyre den 28. marts 1959.
Tibetanerne er blevet forfulgt for
fredeligt at udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet
basale menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur
og fængsling. De kinesiske overgreb har kostet mere end 1 million
tibetanere livet og medført ødelæggelse af over 6.000 klostre.
Alligevel
har ingen andre som Dalai Lama stået for fredens budskab og ført en
fredelig politik for en selvstyre-ordning, hvorfor han modtog Nobels
fredspris i 1989. Den 31. maj i år kommer han til Danmark for
at
tale om ”fred gennem indre fred”.
Kineserne har kørt en kampagne
mod tibetansk kultur, religion og identitet. Den ensidige kinesiske
udnyttelse af Tibets ressourcer har medført en begyndende økologisk
katastrofe, som truer store dele af Asien. Kun en eller anden form for
selvstyre vil effektivt kunne stoppe denne udvikling.
Den
igangværende historieomskrivning må anses for en uansvarlig
provokation, som vil afstedkomme yderligere spændinger mellem
tibetanere og kinesere. Den nye festdag vil blive markeringen af
besættelse og ikke befrielse.
Kineserne har ikke hidtil vist
den store vilje til dialog om en varig løsning på Tibets situation, men
vil ikke i det lange løb kunne undslå sig dette. Drømmen om frihed vil
altid bestå.
Offentliggjort 20-01-2009