Skal vi fortsat sætte økonomiske
interesser over etiske principper?
Den olympiske idé er en livsfilosofi, hvor respekten for universelle,
fundamentale og etiske principper er det bærende element.
Ifølge
det olympiske charter er målet for den olympiske bevægelse at bidrage
til opbygningen af en fredelig og bedre verden ved at uddanne unge
gennem udøvelsen af idræt praktiseret uden diskrimination af nogen art
og i den olympiske ånd, som kræver gensidig forståelse præget af
venskab, solidaritet og ærlighed.
Det kan i den forbindelse
forekomme paradoksalt, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har
valgt netop Kina som vært for de kommende Olympiske Lege, som starter
den 8. august 2008.
Mange menneskerettighedsorganisationer havde
håbet og ventet, at valget af Kina ville sætte øget fokus på
situationen i landet og derfor være medvirkende til en forbedring af
menneskerettighederne. Sådan er det desværre ikke gået.
Tag
f.eks. situationen i Tibet – en af de store, gamle civilisationer - der
var en selvstændig stat indtil den kinesiske invasion i 1951, som har
kostet mere end 1 million tibetanere livet og medført ødelæggelse af
over 6000 klostre. Tibetanerne er blevet forfulgt for fredeligt at
udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet basale
menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur og
fængsling. En sag om et fattigt og undertrykt land; glemt og fortiet af
verdenssamfundet.
Dette er ikke historie. Tibet er stadig et
”frygtens” land. Der er stadig ikke religiøs frihed og der rapporteres
stadig om forfølgelse og ødelæggelse af kulturværdier. Tibetanerne
tvinges til at afsværge deres verdslige og åndelige leder Dalai Lama,
som kineserne forsøger at isolere i verdenssamfundet. Alligevel står
ingen som buddhisterne og Dalai Lama for fredens budskab. Han modtog
herfor Nobels fredspris i 1989.
Kineserne har kørt en kampagne
mod tibetansk kultur, religion og identitet. Indtil nu har Dalai Lama
haft held til at føre en fredelig politik for en selvstyre-ordning. Man
kan frygte, at kineserne ved at fremprovokere konflikter med mindre
moderate tibetanere søger at skabe en undskyldning for en hårdere linje
i Tibet.
Tibetansk kultur er i disse år under massivt
pres fra Kina og er ved at undergå varige og uoprettelige forandringer
- uden at tibetanerne har nogen reel indflydelse herpå.
Der er derfor behov for, at verdenssamfundet udviser ansvar.
De
Olympiske Lege i Beijing er en enestående mulighed for at påvirke
kineserne i den rigtige retning: Til at indgå selvstyre-forhandlinger
med tibetanerne.
På grund af den store medieopmærksomhed i
forbindelse med De Olympiske Lege vil kineserne formodentlig være mere
modtagelige for positiv kritik, rede til at gå i dialog og have sværere
ved at splitte verdenssamfundet ved hjælp af økonomiske sanktioner.
Vi kan alle medvirke til at fastholde kineserne til at foretage
positive forandringer.
Den
almindelige befolkning ved f.eks. at deltage i projekter som ”farven
orange” (www.TheColorOrange.net) - en fredelig tilkendegivelse af, at
man støtter op om menneskerettighederne – startet af billedhuggeren
Jens Galschiøt.
Politikerne ved at sætte Tibet på dagsordenen -
og samtidig styrke Danmarks position som et foregangsland for demokrati
og menneskerettigheder.
På længere sigt vil den der baserer sine
beslutninger på god moral fremfor kortsigtede økonomiske betragtninger
altid stå sig bedre.
Offentliggjort 21-01-2008