I
perioden fra den 1. til den 9.
oktober 2009 afholder Den Internationale Olympiske Komité (IOC) kongres
i
København, hvor der bl.a. skal vælges nye medlemmer til organisationen
og
værtsby for OL i 2016 samt diskuteres forskellige temaer, herunder de
olympiske
værdier.
Kongressen
er en god anledning til at
evaluere De Olympiske Lege i Beijing i august 2008, hvor man for alvor
gav køb
på de værdier, som den olympiske bevægelse bygger på.
Bevægelsen
undergik i Samaranch´s
præsidentperiode (1980-2001) en forvandling fra kulturinstitution til
kommerciel forretning, hvilket har givet anledning til
korruptionsskandaler og
nedtoning af de olympiske værdier, som er fastlagt i det olympiske
charter.
Af chartrets grundlæggende
principper fremgår, at målet for olympismen bl.a. er – i den olympiske
ånd, som
kræver gensidig forståelse præget af venskab, solidaritet og ærlighed -
at
bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden; og at fremme
oprettelsen af et fredeligt samfund, der er optaget af bevarelsen af
den
menneskelige værdighed.
Af
tilhørsforholdene til den olympiske bevægelse fremgår, at
enhver form for diskrimination af et land eller en person på grund af
race,
religion, politik, køn eller andet er uforenelig med tilhørsforholdet
til den
olympiske bevægelse; og at det for at tilhøre den olympiske bevægelse
er
nødvendigt at respektere de grundlæggende etiske principper.
Det
er endvidere i chartret bestemt, at retten til at arrangere de
olympiske lege er betinget af, at værtslandet over for IOC garanterer, at landet vil respektere det olympiske
charter, ligesom der er angivet sanktionsbestemmelser i
tilfælde af aftalebrud.
Valget
af Kina som værtsland var et fundamentalt brud med tankerne
og ånden bag den olympiske bevægelse og værdigrundlaget med dets
semi-religiøse
budskaber.
Tildeling
af OL må anses som en blåstempling af, at værtslandet
lever op til bevægelsens værdigrundlag. Dette er langt fra tilfældet
med Kina.
Et land, som undertrykker og diskriminerer dets befolkning, hvor
menneskeliv
ikke tillægges værdi, hvor friheds- og menneskerettigheder er ukendte
begreber.
Ved
at tildele OL uden at have set reelle tegn på forbedringer og
uden at have modtaget garantier af nogen art, forpassede man muligheden
for
positivt at fremme menneskerettighedssituationen i landet. I stedet for
at
fremme bevægelsens værdier, har man medvirket til at undergrave de
kræfter, som
kæmper for demokrati og menneskerettigheder.
Den
største fare for frihedsbudskabet og anstændig medmenneskelig
adfærd er ikke brutale regimer, men de organisationer, regeringer m.v.,
som giver
udtryk for at ville bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre
verden, men
samtidig legitimerer brud på menneskerettigheder m.v. ved at lukke
øjnene
herfor.
De
undertrykte må erkende den eviggyldige sandhed i Martin Luther
King, Jr.´s ord: ”Vi
vil huske, ikke vore fjenders ord, men vore venners tavshed”.
IOC
må
på grundlag af erfaringerne fra OL i Kina træffe et valg. Vil man
fremover
agere i overensstemmelse med sine etiske principper; eller tage
konsekvensen af
kommercialiseringen og sende det olympiske charter på museum, idet der
alligevel
er tale om tomme ord, som ikke følges op af handling.
Offentliggjort 27-09-2009