Flemming Erslev © 2008 
 

 




Den hvide lotus symboliserer oplysning og åndelig renhed.

Den gror i det mudrede vand og løfter sig over overfladen for at udfolde sine smukke blomster mod lyset.

             

 






Generelt

Debatindlæg:

Der findes kun én religion - kærlighedens religion

 


Danmark:

Debatindlæg                                                                                              

Der findes kun én religion – kærlighedens religion

Alle de store verdensreligioner lægger vægt på åndelige kvaliteter som kærlighed, medfølelse og tolerance. Disse elementer har gennem tiderne været etikkens grundsten.

Når visse grupperinger udlever hadets ideologi i religionens navn, er der tale om politik og ikke religion. De anvender ikke religionen i overensstemmelse med dens formål - at afgifte hjerte og sind - men forgifter i stedet religionens budskab.

Det er ikke i overensstemmelse med nogen religion at skade andre, specielt ikke uskyldige. Vi må ikke tolerere overgreb på andre, hverken fysisk eller psykisk. Vi må samtidigt respektere andre kulturers traditioner og ikke unødigt udvise fornærmende adfærd. Ytringsfriheden er en frihed, som skal administreres med omtanke. Alle skal have lov til at leve, som de ønsker, når blot dette ikke er til skade eller ulempe for andre.

Alle skal behandles udfra hvem de er og ikke hvad de er. Der skal ikke ydes hverken negativ eller positiv særbehandling. Vi skal undgå tilstande som i "Kejserens nye klæder" og have modet til at kalde tingene ved rette navn: Politik for politik; religion for religion.

Vi skal have et rummeligt samfund. Men hvis vi i tolerancens navn tolererer intolerancen, skaber vi en "trojansk hest", som på sigt vil nedbryde samfundet.

Intolerance skal bekæmpes med oplysning og ikke magt. Ved at anvende magt tilfører vi energi til disse personers selvvalgte martyrium og øger ubalancerne. Kun gennem reel konflikt- og problemløsning opnår vi varige løsninger.

Gennem dialog og ved at fokusere på de ting vi kan samles om, i stedet for de ting som skiller os, kan vi fremelske forståelse og overvinde uvidenhed. Herved kan forskelligheder blive en berigelse fremfor et problem.

Det er bedre, at en skyldig går fri, end at en uskyldig bliver dømt. Men det går ikke af misforstået hensyn at se gennem fingre med at f.eks. enkeltindivider i en befolkningsgruppe udviser uacceptabel adfærd. Herved marginaliserer vi hele befolkningsgruppen, idet vi signalerer, at denne adfærd er en integreret og acceptabel del af gruppens kultur. Valget er altså ikke, om vi straffer, men hvem vi straffer.

De religiøse samfund har et særligt ansvar for at tage afstand fra uacceptabel adfærd – og tale sammen på tværs af religiøse retninger.

Offentliggjort 10-12-2007

                                                                                          

 

Andet

Hjem

Kontakt