Tibet-Kina:
Generelt
Tibet - der er en af de store, gamle civilisationer - var en selvstændig stat indtil den kinesiske invasion i 1949-50, som har kostet mere end 1 million tibetanere livet og medført ødelæggelse af over 6.000 klostre. Tibetanerne er blevet forfulgt for fredeligt at udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet basale menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur og fængsling.
De Olympiske Lege i Beijing, som starter den 8. august 2008, er en enestående mulighed for at gøre verden opmærksom på undertrykkelsen af tibetanerne og tilskynde kineserne til forbedring af menneskerettighedssituationen.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) er den enkeltorganisation, som har størst mulighed for at påvirke kineserne, idet kineserne kontraktligt har forpligtet sig til at overholde Det Olympiske Charter, som fastsætter høje standarder for etisk optræden, herunder mulighed for at fratage værtsskabet til De Olympiske Lege.
IOC har også en interesse i at fastholde kineserne til at efterleve den olympiske ånd, idet afholdelse af De Olympiske Lege under de nuværende omstændigheder sætter bevægelsens omdømme på spil, da olympismen har som et af sine formål at bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden og at fremme oprettelsen af et fredeligt samfund, der er optaget af bevarelsen af den menneskelige værdighed.
De officielle repræsentanter fra de forskellige lande har ligeledes stor mulighed for at påvirke kineserne ved at stille krav om forbedringer for at deltage i åbningsceremonien og dermed fastholde en kritisk og konstruktiv dialog. Eller alternativt deltage og bruge lejligheden til at udtrykke kritik af de kinesiske myndigheders overgreb.
En fuldstændig boykot af De Olympiske Lege er derimod ikke hensigtsmæssig, idet den nærmere vil modvirke forandringer end fremme disse. Vi bør derfor sende vore sportsfolk, evt. under det olympiske flag.
Det vil også være i Kinas egen interesse at give tibetanerne øget frihed, idet det vil frigive store ressourcer og gavne økonomiske, politiske og kulturelle relationer til andre lande.
Flere frihedsrettigheder er allerede indskrevet i den kinesiske lovgivning, men ikke implementeret i praksis. Kineserne vil derfor uden større besvær kunne imødekomme kritik ved at implementere disse, indlede samtaler med Dalai Lama og frigive politiske fanger.
Det er mit håb, at alle vil følge Dalai Lamas opfordring til i overensstemmelse med buddhistiske traditioner at søge friheden med fredelige midler på trods af årtiers undertrykkelse og frustrationer.