Tibet-Kina:
Skrivelser
Thisted, den 21. april 2008
Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen
Frihed og menneskerettigheder
i relation til de kommende Olympiske Lege
Vil regeringen lægge handling bag sine ord?
Her forud for afholdelsen af De Olympiske Lege den 8. august 2008 er menneskerettighedskrænkelserne i Kina stærkt tiltagende. Tibetanere nedskydes med koldt blod og udsættes for kulturel og religiøs forfølgelse, politiske kritikere behandles som kriminelle og andre befolkningsgrupper tvangsforflyttes for at give plads til OL.
De Olympiske Lege er ikke kun verdens største sportsbegivenhed, men gennem den olympiske bevægelse - som er omgærdet af mystik med dens ritualer og høje etiske standarder med religiøse overtoner (se vedlagte etiske oversigt) - stærkt knyttet til de olympiske idealer om at bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden, der er optaget af bevarelsen af den menneskelige værdighed.
IOC har blandet sport og politik ved at vælge et værtsland, som ikke lever op til det olympiske charters etiske krav, og dermed handlet i strid med sine formålsparagraffer. Situationen skærpes af, at det internationale samfund gennem årtier har lukket øjnene for Kina´s overgreb. Ingen udtrykker det så klart som Halfdan Rasmussen, når han skriver, at ofre kun har en frygt:
"…..den nådeløse verdens blinde ligegyldighed".
FN har gennem årtier arbejdet for bedre vilkår for verdens oprindelige folk. Sidste år vedtog FN´s Generalforsamling deklarationen om oprindelige folks rettigheder, som bl.a. understreger retten til at udvikle internt selvstyre (se vedlagte oversigt om oprindelige folk og FN).
Danmark har tilkendegivet sin aktive støtte til verdens oprindelige folk.
Vi har nu muligheden for at lægge handling bag ordene. Ved at stille krav om forbedring af menneskerettighedssituationen i Kina for officiel deltagelse i åbningsceremonien og ved at fastholde en kritisk og konstruktiv dialog.
Krav om, at Kina indleder samtaler med Dalai Lama om selvstyre, frigiver politiske fanger og overholder menneskerettighederne i almindelighed.
Vi kunne anmode IOC og FN om at lægge pres på Kina, kræve en uvildig undersøgelse af forholdene i Tibet og overholdelse af pressefriheden. Et fælles EU-udspil vil være at foretrække, men som foregangsland for demokrati og menneskerettigheder er det ikke altid muligt at træde i andres fodspor.
En fuldstændig boykot af De Olympiske Lege er ikke hensigtsmæssig, idet den nærmere vil modvirke forandringer end fremme disse. Vi bør derfor under alle omstændigheder sende vore sportsfolk, evt. under det olympiske flag.
En ukritisk deltagelse i OL vil blåstemple det kinesiske styre, undergrave de reformvenlige kræfter i landet og dermed virke opbremsende på den positive udvikling.
Det vil være i Kinas egen interesse at give tibetanerne øget frihed, idet det vil frigive store ressourcer og gavne økonomiske, politiske og kulturelle relationer til andre lande.
Flere frihedsrettigheder er allerede indskrevet i den kinesiske lovgivning, men ikke implementeret i praksis. Kineserne vil derfor uden større besvær kunne imødekomme kritik ved at implementere disse, indlede samtaler med Dalai Lama og frigive politiske fanger.
Overtrædelse af menneskerettighederne må aldrig blive et nationalt anliggende. Da Kina aldrig vil blive mere modtagelig for konstruktiv dialog end her forud for OL, må forandringer iværksættes allerede nu, så sporten kan fejres på behørig vis uden at overskygges af dobbeltmoral og overgreb.
Konstruktiv dialog vil komme alle til gode – også Kina.
Med venlig hilsen
Flemming Erslev
Vedlagt: Orange OL-ørepropper
Frihed og menneskerettigheder for alle!
www.TheColorOrange.net
Den olympiske bevægelse
Etiske elementer i det olympiske charter
Allerede i de grundlæggende principper fremgår, at målet for olympismen blandt andet er – i den olympiske ånd, som kræver gensidig forståelse præget af venskab, solidaritet og ærlighed - at bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden; og at fremme oprettelsen af et fredeligt samfund, der er optaget af bevarelsen af den menneskelige værdighed.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har som rolle at forestå udbredelsen af den olympiske ide i overensstemmelse med det olympiske charter og skal herunder blandt andet deltage i handlinger til fremme af fred, handle for at beskytte den olympiske bevægelses rettigheder og bekæmpe enhver form for diskrimination, der berører den olympiske bevægelse.
Af tilhørsforholdene til den olympiske bevægelse fremgår, at enhver form for diskrimination af et land eller en person på grund af race, religion, politik, køn eller andet er uforenelig med tilhørsforholdet til den olympiske bevægelse; og at det for at tilhøre den olympiske bevægelse er nødvendigt at respektere de grundlæggende etiske principper.
I forbindelse med valg af værtsby er det bestemt, at retten til at arrangere de olympiske lege ikke skal overlades til en by, med mindre IOC fra den pågældende by har modtaget et dokument udfærdiget af regeringen i det land, der er i betragtning, hvori regeringen over for IOC garanterer, at landet vil respektere det olympiske charter.
Det er endvidere i chartret fastsat, at i tilfælde af brud på de foreskrevne regler eller brud på de indgåede forpligtelser er IOC berettiget til – på et hvilket som helst tidspunkt og med øjeblikkelig virkning – at fratage værtsbyen, OCOG og NOC retten til at organisere De Olympiske Lege.
FE/31-03-2008
De Forenede Nationer
Oprindelige folk og FN
Retten til selvbestemmelse var ikke inkluderet i den historiske Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948, men blev inkluderet i første artikel i FN´s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966. Ved at anerkende folks ret til selvbestemmelse var fundamentet lagt for en fremtidig diskussion af oprindelige folks ret til selvbestemmelse.
I 1970 vedtog FN at iværksætte en undersøgelse om krænkelser mod oprindelige folk og kort efter indvilgede medlemslandene i, at lade FN udføre et studie af problemet omkring diskrimination af oprindelige befolkninger. Dette resulterede i, at FN åbnede sine døre for et stort antal af oprindelige folks repræsentanter fra verden over.
I 1982 etablerede FN´s Højkommissariat for Menneskerettigheder arbejdsgruppen for oprindelige folk som et forum, der kunne lytte til oprindelige folks bekymringer og arbejde for oprindelige folks rettigheder. Gruppen mødes en uge årligt i Genève i juli.
1993 blev markeret som Internationalt år for verdens oprindelige folk. For første gang i FN´s historie talte oprindelige folks ledere direkte fra podiet i Generalforsamlingen. Målet for året var, at styrke internationalt samarbejde for at løse de problemer som oprindelige folk stødte på indenfor menneskerettigheder, miljø, udvikling, uddannelse og sundhed. Temaet for året var: "Oprindelige folk: Et nyt partnerskab". Det overordnede mål for året var, at udvikle et nyt og retfærdigt forhold mellem det internationale samfund, stater og oprindelige folk baseret på deltagelse af oprindelige folk i planlægningen, implementeringen og evalueringen af projekter relateret til deres leveforhold og fremtid.
Herefter fulgte det første internationale tiår for verdens oprindelige folk (1995 - 2004) og det andet tiår (2005-2014). Målet for tiårene er at styrke oprindelige folks stemme i det internationale samfund, og et primært mål var etableringen af Det Permanente Forum for Oprindelige Folk, et rådgivende organ under FN´s Økonomiske og Sociale Råd, der udelukkende arbejder med spørgsmål vedrørende oprindelige folk. Det Permanente Forum afholdt deres første møde i maj 2002.
FN´s generalforsamling har besluttet at Den internationale dag for verdens oprindelige folk skal markeres hvert år den 9. august under de internationale tiår for oprindelige folk.
Den 13. september 2007 vedtog FN´s Generalforsamling deklarationen om oprindelige folks rettigheder. Deklarationen bygger på det grundlæggende princip om folkenes ret til selvbestemmelse med særlig understregning af retten til at udvikle et internt selvstyre. Deklarationen vil derfor være et vigtigt udgangspunkt i det fremtidige arbejde med at sikre oprindelige folks menneskerettigheder og deres overlevelse gennem respekten for deres kultur, sprog og levevis.
FE/21-04-2008
Ikke bødlen gør mig bange,
ikke hadet og torturen,
ikke dødens riffelgange
eller skyggerne på muren,
ikke nætterne når smertens
sidste stjerne styrter ned,
men den nådeløse verdens
blinde ligegyldighed.
Halfdan Rasmussen
|