Tibet-Kina:
Debatindlæg
Blåstempling af Kinas menneskerettighedskrænkelser
Deltagelse i De Olympiske Lege
Prins Charles har oplyst, at han ikke vil overvære De Olympiske Lege i Beijing og Kronprins Frederik er fra flere sider blevet opfordret til ikke at overvære åbningsceremonien.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har udtalt, at han tager afstand fra at blande sport og politik, og at han vil finde det underligt, hvis kronprinsen ikke deltager, når nu Danmark har atleter med til legene.
Principielt bør man ikke blande sport og politik. Men gør man ikke netop det ved at deltage i åbningsceremonien? Og anvender netop Kina ikke OL politisk?
Overtrædelse af elementære menneskerettigheder er i direkte strid med det olympiske charter, der har som mål at bidrage til opbygningen af en fredelig og bedre verden. Kina er således ikke det mest indlysende valg som OL-vært og lovede da også Den Internationale Olympiske Komité (IOC) at styrke menneskerettighederne i forbindelse med tildelingen af OL i 2001, hvilket imidlertid ikke er sket i nævneværdig grad.
Kina har ved tidligere lejligheder betragtet optagelse i internationale organisationer m.v. som en blåstempling af deres menneskerettighedskrænkelser; en accept af, at krænkelser i Tibet og Kina er interne anliggender.
Derfor vil deltagelse fra ledende medlemmer af verdenssamfundet i åbningsceremonien blive betragtet som en propagandasejr.
Det ligger nært for at sammenligne situationen med De Olympiske Lege i Berlin i 1936. Situationen i dag er desværre på mange måder mere alvorlig, idet tyskerne forud for OL ikke havde foretaget overgreb på nabolande og egne borgere i samme omfang som Kina. Alene Kinas invasion af Tibet har kostet mere end 1 million tibetanere livet og medført ødelæggelse af over 6.000 klostre.
Vi må lære af historien. Vore valg går over i denne og står ikke til at ændre, selvom visse regimer ynder at foretage historieomskrivning, herunder Kina.
Ved at sende vore sportsfolk - for ikke at blande sport og politik - men ikke lade officielle repræsentanter deltage i åbningsceremonien, signalerer vi, at vi hylder sporten, men tager afstand fra menneskerettighedskrænkelserne.
Et alternativ kunne være at deltage i åbningsceremonien og benytte lejligheden til en fredelig tilkendegivelse af, at vi støtter op om fred, frihed og menneskerettigheder – f.eks. ved diskret at bære frihedens farve: Orange (se www.TheColorOrange.net).
Under alle omstændigheder bør vi ad politisk vej tilskynde kineserne til forbedring af menneskerettighedssituationen inden De Olympiske Lege, idet officielle repræsentanter ved deres blotte tilstedeværelse vil være med til at legitimere styret.
Offentliggjort 01-02-2008