Lincoln var USA´s 16. præsident (1861-1865). Han førte landet
succesfuldt gennem dets største interne krise, den amerikanske
borgerkrig, bevarede Unionen og ophævede slaveriet.
Lincoln var født i Harding County, Kentucky, voksede op under fattige
kår og havde ingen religiøs tilknytning. Hans formelle uddannelse
bestod af omkring 18 måneders skolegang, men han var i høj grad
selv-uddannet og en ivrig læser. Han havde forskellige jobs, men læste
senere jura og praktiserede som advokat.
Han begyndte sin politiske karriere i 1832 for Whig Partiet og
tilsluttede sig i 1854 det nystartede Republikanske Parti, som var imod
slaveriet.
Lincoln redefinerede den amerikanske nation, ved at argumentere for, at
den ikke var skabt i 1789 med USA´s forfatning, som tillod slaveri; men
i 1776 med Uafhængighedserklæringen, efter hvilken alle er født frie og
lige. Han så erklæringen som mere end et politisk dokument. For ham var
det først og fremmest et moralsk dokument, der for evigt havde fastlagt
værdifulde kriterier for udformningen af nationens fremtid.
Lincoln blev valgt som præsident i november 1860 med indsættelse i
embedet den 4. marts 1861 (genvalgt i 1864). Han håndterede Det
Republikanske Partis fraktioner godt, ved at bringe ledere fra de
forskellige fraktioner sammen i sit kabinet og tvinge dem til at
samarbejde.
Som Lincolns valg blev mere sandsynlig, gjorde separatisterne det
klart, at deres stater ville forlade Unionen. South Carolina
løsrev sig den 20. december 1860 og blev fulgt af seks andre
bomuldsdyrkende sydstater den 1. februar 1861. De syv stater erklærede
sig for at være en ny nation, Amerikas Konfødererede Stater.
Lincoln advarede sydstaterne i sin åbningstale: ”I Deres hænder, mine
utilfredse landsmænd, og ikke i mine, ligger det afgørende spørgsmål om
borgerkrig. Regeringen vil ikke angribe Dem .... De har ikke afgivet en
ed til himlen om at ødelægge regeringen, hvorimod jeg har afgivet en ed
om at bevare, beskytte og forsvare den”.
I april 1861 blev Fort Sumter, South Carolina angrebet af
konføderationen og den amerikanske borgerkrig (12. april 1861 - 9.
april 1865) var en realitet.
Den 22. september 1862 udstedte Lincoln proklamationen om slaveriets
ophør pr. 1. januar 1863. Den frigav slaver i territorier, som ikke var
under Unionens kontrol. Afskaffelsen af slaveriet blev officiel med den
trettende forfatningsændring, som blev vedtaget af kongressen før
Lincolns død og ratificeret af staterne senere i 1865.
Lincoln var en stor taler. Under borgerkrigen holdt han sin vel nok
mest kendte tale, Gettysburg-talen. Talen blev holdt ved indvielsen af
soldaterkirkegården i Gettysburg, Pennsylvania den 19. november 1863.
Hans tale var ikke kun en hyldest til de soldater, der havde givet
deres liv her. Den omdefinerede borgerkrigen fra blot at handle om at
bevare Unionen til også at være en frihedens genfødsel, som ville
bringe sand lighed til alle borgere, uanset hvilken stat de boede i og
en regering af folket, ved folket og for folket. Med andre ord: Frihed,
lighed og demokrati.
Lincoln anlagde ved krigens slutning et moderat syn på genopbygningen,
og søgte hurtigt at genforene nationen gennem en politik præget af
storsindet forsoning.
Han blev myrdet i Fords Theatre i Washington den 14. april 1865.
Lincoln anses for en af de største amerikanske præsidenter. Han
repræsenterer klassiske værdier som ærlighed og integritet, og står for
medmenneskelig respekt, minoriteters rettigheder og frihed i
almindelighed. Lincoln er kendt for at være den amerikanske præsident,
der afskaffede slaveriet, men han var også den præsident, der
forsvarede demokratiet.
”For fire snese og syv år siden frembragte vore fædre et nyt
land på
dette kontinent, undfanget i frihed og viet til den tanke, at alle mænd
er skabt lige.
Nu er vi optaget af en stor borgerkrig, som afprøver om denne nation,
eller en hvilken som helst nation, således undfanget og således viet
kan holde ud. Vi er mødtes på en stor slagmark i denne krig. Vi er
kommet for at indvie en del af denne mark som et endeligt hvilested for
dem, som her gav deres liv, for at denne nation kan leve. Det er en
helt igennem passende og rigtig ting, at vi gør dette.
Men i en større sammenhæng kan vi ikke dedikere – kan vi ikke indvie -
kan vi ikke helliggøre denne jord. De tapre mænd, levende og døde, som
kæmpede her, har indviet den, langt mere end vores beskedne styrke kan
gøre til eller fra. Verden vil ikke lægge mærke til eller huske, hvad
vi siger her, men den kan aldrig glemme, hvad de gjorde her. Det er op
til os, de levende, at være viet her til den store opgave, som fortsat
står foran os – at disse ærede døde bibringer os en større hengivenhed
for den sag, som de ofrede det sidste fulde mål – så vi her højtideligt
beslutter, at disse døde ikke skal være døde forgæves – at denne
nation, under Gud, skal have en frihedens genfødsel – og at regering af
folket, ved folket og for folket ikke skal visne bort fra jorden.”
The Lincoln Institute (engelsk):
http://abrahamlincoln.org/index.asp