Abraham Lincoln

Den visionære forsvarer af frihed og demokrati

Abraham Lincoln (12. februar 1809 - 15. april 1865)

Lincoln var USA´s 16. præsident (1861-1865). Han førte landet succesfuldt gennem dets største interne krise, den amerikanske borgerkrig, bevarede Unionen og ophævede slaveriet.

Lincoln var født i Harding County, Kentucky, voksede op under fattige kår og havde ingen religiøs tilknytning. Hans formelle uddannelse bestod af omkring 18 måneders skolegang, men han var i høj grad selv-uddannet og en ivrig læser. Han havde forskellige jobs, men læste senere jura og praktiserede som advokat.

Han begyndte sin politiske karriere i 1832 for Whig Partiet og tilsluttede sig i 1854 det nystartede Republikanske Parti, som var imod slaveriet.

Lincoln redefinerede den amerikanske nation, ved at argumentere for, at den ikke var skabt i 1789 med USA´s forfatning, som tillod slaveri; men i 1776 med Uafhængighedserklæringen, efter hvilken alle er født frie og lige. Han så erklæringen som mere end et politisk dokument. For ham var det først og fremmest et moralsk dokument, der for evigt havde fastlagt værdifulde kriterier for udformningen af nationens fremtid.

Lincoln blev valgt som præsident i november 1860 med indsættelse i embedet den 4. marts 1861 (genvalgt i 1864). Han håndterede Det Republikanske Partis fraktioner godt, ved at bringe ledere fra de forskellige fraktioner sammen i sit kabinet og tvinge dem til at samarbejde.

Som Lincolns valg blev mere sandsynlig, gjorde separatisterne det klart, at deres stater ville forlade Unionen. South Carolina  løsrev sig den 20. december 1860 og blev fulgt af seks andre bomuldsdyrkende sydstater den 1. februar 1861. De syv stater erklærede sig for at være en ny nation, Amerikas Konfødererede Stater.

Lincoln advarede sydstaterne i sin åbningstale: ”I Deres hænder, mine utilfredse landsmænd, og ikke i mine, ligger det afgørende spørgsmål om borgerkrig. Regeringen vil ikke angribe Dem .... De har ikke afgivet en ed til himlen om at ødelægge regeringen, hvorimod jeg har afgivet en ed om at bevare, beskytte og forsvare den”.

I april 1861 blev Fort Sumter, South Carolina angrebet af konføderationen og den amerikanske borgerkrig (12. april 1861 - 9. april 1865) var en realitet.

Den 22. september 1862 udstedte Lincoln proklamationen om slaveriets ophør pr. 1. januar 1863. Den frigav slaver i territorier, som ikke var under Unionens kontrol. Afskaffelsen af slaveriet blev officiel med den trettende forfatningsændring, som blev vedtaget af kongressen før Lincolns død og ratificeret af staterne senere i 1865.

Lincoln var en stor taler. Under borgerkrigen holdt han sin vel nok mest kendte tale, Gettysburg-talen. Talen blev holdt ved indvielsen af soldaterkirkegården i Gettysburg, Pennsylvania den 19. november 1863. Hans tale var ikke kun en hyldest til de soldater, der havde givet deres liv her. Den omdefinerede borgerkrigen fra blot at handle om at bevare Unionen til også at være en frihedens genfødsel, som ville bringe sand lighed til alle borgere, uanset hvilken stat de boede i og en regering af folket, ved folket og for folket. Med andre ord: Frihed, lighed og demokrati.

Lincoln anlagde ved krigens slutning et moderat syn på genopbygningen, og søgte hurtigt at genforene nationen gennem en politik præget af storsindet forsoning.

Han blev myrdet i Fords Theatre i Washington den 14. april 1865.

Lincoln anses for en af de største amerikanske præsidenter. Han repræsenterer klassiske værdier som ærlighed og integritet, og står for medmenneskelig respekt, minoriteters rettigheder og frihed i almindelighed. Lincoln er kendt for at være den amerikanske præsident, der afskaffede slaveriet, men han var også den præsident, der forsvarede demokratiet.

Citater

• Intet menneske er godt nok til at herske over et andet uden dets samtykke.
• Næsten alle mænd kan klare modgang, men hvis du ønsker at afprøve en mands karakter, så giv ham magt.
• Når jeg hører nogen argumentere for slaveri, så føler jeg en stærk lyst til at se det prøvet på ham personligt.
• Sandsynligheden for, at vi kan fejle i kampen, bør ikke afholde os fra at støtte en sag, som vi mener er retfærdig.
• De, der nægter andre frihed, fortjener den ikke selv.
• Magt er alt-erobrende, men dens sejre er kortlivede.
• Du kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at unddrage den i dag.
• At forholde sig tavs, når man burde protestere, gør mænd til kujoner.
• Når jeg gør det gode, har jeg det godt; når jeg gør det onde, har jeg det skidt; og det er min religion.
• Du kan narre alle folk i nogen tid, og nogle folk hele tiden, men ikke alle folk hele tiden.
• Sandhed er generelt den bedste beskyttelse mod bagvaskelse.
• Intet menneske har en tilstrækkelig hukommelse til at blive en succesfuld løgner.
• Karakter er ligesom et træ og omdømme som dets skygge. Skyggen er, hvad vi mener om det; træet er den virkelige ting.
• Jeg har altid fundet, at nåde bærer rigere frugter end streng retfærdighed.
• Knuser jeg ikke mine fjender, når jeg gør dem til mine venner?
• De fleste mennesker er lige så lykkelige, som de beslutter sig for at være.
• Husk altid på, at din egen beslutning om at lykkes, er mere vigtig end noget andet.
• Hvis du vil vinde en mand for din sag, må du først overbevise ham om, at du er hans oprigtige ven.
• Det er svært at gøre en mand ulykkelig, så længe han har selvtillid og hævder at være beslægtet med den store Gud, som skabte ham.
• At nogle opnår stor succes, er et bevis for alle på, at andre også kan opnå det.
• Min store bekymring er ikke, om du har begået fejl, men om du er tilfreds med dine fejl.
• Det kræver ofte mere mod at turde at gøre det rigtige, end at frygte at gøre det forkerte.
• Vær sikker på, at du sætter dine fødder på rette sted, og stå derefter fast.
• Hvis du ser efter det dårlige i mennesker og forventer at finde det, så gør du det helt sikkert .
• Jeg kan ikke lide den mand. Jeg må lære ham bedre at kende.
• Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller. Det er mængden af liv i dine år.

Gettysburg-talen

”For fire snese og syv år siden frembragte vore fædre et nyt land på dette kontinent, undfanget i frihed og viet til den tanke, at alle mænd er skabt lige.
Nu er vi optaget af en stor borgerkrig, som afprøver om denne nation, eller en hvilken som helst nation, således undfanget og således viet kan holde ud. Vi er mødtes på en stor slagmark i denne krig. Vi er kommet for at indvie en del af denne mark som et endeligt hvilested for dem, som her gav deres liv, for at denne nation kan leve. Det er en helt igennem passende og rigtig ting, at vi gør dette.
Men i en større sammenhæng kan vi ikke dedikere – kan vi ikke indvie - kan vi ikke helliggøre denne jord. De tapre mænd, levende og døde, som kæmpede her, har indviet den, langt mere end vores beskedne styrke kan gøre til eller fra. Verden vil ikke lægge mærke til eller huske, hvad vi siger her, men den kan aldrig glemme, hvad de gjorde her. Det er op til os, de levende, at være viet her til den store opgave, som fortsat står foran os – at disse ærede døde bibringer os en større hengivenhed for den sag, som de ofrede det sidste fulde mål – så vi her højtideligt beslutter, at disse døde ikke skal være døde forgæves – at denne nation, under Gud, skal have en frihedens genfødsel – og at regering af folket, ved folket og for folket ikke skal visne bort fra jorden.”

Andre hjemmesider

The Lincoln Institute (engelsk):
http://abrahamlincoln.org/index.asp